Skibsregister i nye problemer
Danske og britiske rederier diskriminerer søfolk på lønnen i strid med EU's regler. Briterne overvejer nu at rette ind, og det bør Danmark også gøre, mener 3F.
Danmark bør anerkende EU's regler og holde op med at diskriminere blandt andet polakker ombord på de danske skibe, mener 3F. (Arkivfoto) Aflønning til under det halve og mere overarbejde.
Sådan kan polske Wojciech sammenligne sine forhold med danske og engelske kolleger ombord på danske og britiske skibe.
Her har diskriminationen på løn- og arbejdsforhold foregået åbenlyst de seneste årtier beskyttet af lovgivningen i England og Danmark. Men i Storbritannien overvejer man nu at afskaffe diskriminationen blandt søfolk fra de forskellige EU-lande i den engelske handelsflåde.
Det skyldes, ifølge et dokument fra det engelske transportministerium, at EU-kommissionen forbereder en retssag mod Storbritannien for brud på EU's regler om, at man ikke må forskelsbehandle arbejdstagere fra EU.
Ifølge notatet er der udsigt til et nederlag, der vil koste millioner af euro i bøder. Det britiske notat beskriver nemlig, hvordan franskmændene måtte betale mere end en halv milliard kroner i bøder for brud på EU's fiskeri-regler.
"Sagerne er forskellige, men det giver en indikation af bødeniveauet", hedder det i notatet.
Danmark må ændre nu
I 3F's Transportgruppe råder forhandlingssekretær Henrik Berlau den danske regering til at afskaffe diskriminationen til søs hurtigst muligt, og før EU-kommissionen kommer med sin bødeblok.
Det kan snart ske, idet EU-kommissionen i 2005 tilsendte Danmark en såkaldt åbningsskrivelse.
En åbningsskrivelse er sidste skridt før en retssag ved EF-domstolen og den indeholder en serie spørgsmål om lovgivningen vedrørende Dansk International Skibsregister (DIS) og diskrimination i dansk søfart.
- Danske rederier har underbetalt polske søfolk ombord på skibe under DIS siden murens fald. Og det bliver skatteyderne en dyr historie, hvis Danmark taber en retssag og skal til at betale bøder for at bryde EU's regler om forskelsbehandling, siger Henrik Berlau.
3F har allerede rejst en række sager ved domstolene på vegne af polske søfolk. De kræver efterbetaling, så de når op på niveau med deres danske kolleger, og det sker med netop EU's regler i hånden.
Truer med udflagning
Det britiske transportministerium har opstillet tre scenarier for, hvad der kan ske i britisk søfart.
I det første scenarium undlader Storbritannien at ændre noget som helst. Det vil antageligt betyde en retssag ved EF-domstolen og en række klækkelige bøder på flere hundrede millioner euro til Storbritannien.
I de to andre scenarier ændrer briterne på lovgivningen, så muligheden for at diskriminere eksempelvis polske søfolk forsvinder.
Det vil enten betyde, at de britiske rederier må betale mere i løn. Eller at rederierne vælger at ansætte flere søfolk fra lande uden for EU. Søfolk fra lande som Filippinerne eller Indien må man nemlig fortsat gerne diskriminere.
En sidste mulighed er, at de britiske rederier vælger at lade sig indregistrere under bekvemmelighedsflag i lande som Antigua, Bahama eller Panama.
Den trussel kom ECSA, den europæiske rederiforening, allerede med i 2004, hvor EU's nytiltrådte transportkommissær Jacques Barrot slog fast at EU-søfolk ansat på samme skib skulle aflønnes ens, uanset hvilket EU-land de kom fra.
Stilstand trods klager
I Folketinget har loven om DIS jævnligt været genstand for diskussion. Det skyldes ikke mindst de klager, der hvert år kommer fra FN's arbejdsorganisation ILO om, at loven om DIS bryder FN's konventioner om foreningsfrihed ved at forbyde danske fagforeninger som 3F at organisere og forhandle løn for udenlandske søfolk ansat på danske skibe.
Men uanset kritikken har et flertal blandt politikerne gang på gang afvist at ændre på lovgivningen. Det skete senest ved en forespørgselsdebat i Folketinget i 2003 rejst af SF's Ole Sohn.